Der er kø til deres lanceringer i disse dage, og de lader til at skovle sympati og penge ind både fra staten og det private på at være digitale, eksperimenterende, forretningsidealistiske projekter. De er alternative medier, som siger, at de vil udfordre de hurtige nyhedssnacks, den fælles nyhedsstrøm, forudsigeligheden, de gamle, objektive journalistdyder og de klassiske væsentlighedskriterier. Ud med det, og ind med afsenderprioritering, personlige holdninger, egopassioneret formidlings-engagement og ægte klubkultur. Væk med leflen for kunderne og den demokratiske medierolle. Du er enten med i klubben og følger dens højprofilerede journalister og iværksættere, eller du må finde på noget andet. De begavede, hypermoderne, alternative, individualistiske oprørere mod de etablerede medier står for det selektive og frem for alt det dybe og tænksomme.
“Vi skriver om det, vi er optaget af, og som burde optage dig,” skriver folkene bag det mobile magasin Føljeton på deres præsentationsside. Her er ingen forpligtelse til politisk balance, mangfoldighed, public service, væsentlighed eller objektivitet. “Vi skiver om det, der interesserer OS. Om det vigtigste i vores verden”, står der også.
“Det kulørte klubhus for nysgerrige mennesker,” kalder Zetland sit kommende initiativ til at være et nyhedsmedie. Sangen er den samme som hos Føljeton og omkvædet identisk. Her er mødestedet for de anderledes og alternative, som vil ”kickstarte kvalitetsjournalistikken og gøre alle klogere”. Sådan! Og de nye initiativer er medie-darlings helt fra starten, for journalister elsker at skrive om andre journalister, som er mønsterbrydere.
Stadig tåget tilbud til den kreative klasse
Det er dig, mig og os-klubhusmedier, der er på vej med Zetlands nyeste journalistiske satsning og med mobilmagasinet Føljeton. Og de følger ganske godt en tendens i udlandet til at etablere “crowdfunding journalism“, der bygger på en annoncefri, medlemsfinansieret journalistisk platform som alternativ til den annonce- og abonnementsfinansierede forretningsmodel i de traditionelle, professionelle medier. Websites som Krautreporter og De Correspondent har set dagens lys i udlandet for et par år siden, og bygger på samme model med medlems- eller abonnementsbetaling. I USA kan man sponsorere konkrete emner for den undersøgende journalistik og opfordre til, at et bestemt emne bliver behandlet journalistisk via et bidrag.
Det karakteristiske ved de nye alternative medietiltag er, at de giver sig ud for at være en slags daglig modgift til nyhedsstrømmens fælles dagsordener baseret på de alternative redaktioners subjektive udvalg og uigennemskuelige prioriteringer. Ala: “Vi skal være noget for de nysgerrige, omskiftelige, foranderlige og rastløse”; “En journalistik der mobiliserer, kortslutter og forstyrrer”.
Jo, men hvad er det lige præcis, jeg skal vente mig indholdsmæssigt, hvis jeg nu er “hjemløs” på mediemarkedet, som Føljeton skriver, og rastløst kaster mig rundt på mobilen for at finde noget interessant? Hvad kan den flok journalister, der er blevet trætte af at sidde på de traditionelle medier, give af ny værdi til oplevelsen. Hvad er det for en journalistik, der mobiliserer og forstyrrer? Er det en ny korstogsjournalistik eller aktivistisk journalistik, der skal bevæge verden og vores syn på den? Er der et politisk budskab gemt i ordflommen, eller er det bare den kreative klasse, som formulerer sig noget tåget om sit eget nye ønskemedie? Hvad betyder det, når Zetland ”vil tage featurejournalistik-erfaringerne” fra dets udgivelse af ”singler” og bruge dem til nyheder i et alternativ format?
Ikke et produkt, men et fællesskab
De Correspondent skriver om deres projekt, at de vil være “en publikation, der ignorerer, hvad der sker kun i dag og fokuserer i stedet på de ting, der sker hver dag. ”Vi tror ikke, at vores økonomiske bagmænd følte, de købte et produkt. De sluttede sig til en bevægelse. En, der ikke afhænger af reglerne i nyhedsindustrien. Vi har ikke brug for en rejse- eller karrieresektion, bare fordi annoncører vil have dem. Vi behøver ikke at gå på jagt efter sidevisninger. Vi behøver ikke at konkurrere med store sociale netværk for om annoncebudgetter. Og vigtigst: vi vil ikke gøre vores medlemmer til en ‘målgruppe’. Crowdfunding af journalistik handler ikke så meget om ‘sælge’ et produkt, men meget mere om et voksende fællesskab. Det gør det vigtigt at fokusere på aspekter, der styrker følelsen af at høre til en bevægelse, snarere end på at give folk et godt tilbud”, skriver de.
Kan de nye projekter på den danske mediehimmel komme til fadet med noget nyt – og i givet fald hvad? Påstanden om, at de kan, har udløst mediestøtte fra det offentlige. Ingen tvivl om, at der i de yngre generationer af medieforbrugere efterspørges en mere holdningspræget journalistik og subjektive, uforudsigelige valg, end de traditionelle medierne generelt byder på. Weekendavisen har praktiseret den alternative modstrømsmodel i mange år til stor perfektion og med stor succes i forhold til de kultur- videns- og samfundsmæssigt interesserede. Ugebrevet Mandag Morgen har praktiseret det med blik på beslutningstagerne i erhvervslivet og den offentlige sektor. Der er en markant tendens til at gå i mod strømmen og nyhedsdagsordenen for at nå fem spadestik dybere i forhold til de ting, der sker hver dag, i stedet for at kun at dække et ‘flash’ af nyheden lige præcis af i dag.
Opgør med mediemonotoni
De to nye medieprojekter rammer i selve tankegang og koncept opgøret med mediemonotonien, som der nok skal være en vis klangbund for derude. Men to vigtige spørgsmål bliver afgørende.
Er der folk nok til den nye folkebevægelse, som vil betale for at være medlem af en fritænkende gruppe af journalister, der redigerer og skriver efter eget hoved? Og ikke mindst vil de forny deres medlemskab eller abonnement, når den første begejstring over at være “one of the guys” er ovre? Eller bliver klubhuset herefter kun fyldt med de gamle trofaste venner.
Spørgsmål nummer to handler om den alternative journalistiske formidling, som vi endnu ikke har set. Den som skal overraske og få os til at engagere os og interagere med føljetonerne eller historierne. Hvad er DNA’et i den nye journalistik? Hvilke kriterier driver den? Hvordan skal den røre os, bevæge os og forstyrre os? Zetlands nye nyhedsprodukt har vi endnu ikke set. Føljetons produkt findes i en tidlig beta-version, som bestemt ikke overrasker og vælter mediebilledet på hovedet i dens nuværende form.
Hvad er meningen med at være digital, et mobilt magasin og en anderledes webside, hvis ikke selve præsentationen, fortællingen og medinddragelsen bliver anderledes end alle mulige andre indholdstilbud? Det visuelle, det interaktive, de kreative multimedieeffekter i præsentationerne bliver helt afgørende for, om det rammer en ny medieforbruger, som har vendt de gamle medier ryggen. Det bliver ikke bare alenlange tekster og alternative udvalg af nyheder, som sælger varen.
Cool at stå af nyhedsræset
Selv om de nye klubhusmedier ikke vil tale om målgrupper, så ligger det lige for, at det er de unge, som deler nyhedsflowet gratis på Facebook men måske gerne vil betale for at læse alternative tilbud skrevet af alternative, holdningsbaserede skribenter og med alternative visuelle udtryk. Og så er det de intellektuelle, som gerne vil ind i klubhuset til de andre ligemænd, hvor det er ”cool” at sige, at man er steget af nyhedsræset, og hvor indgangsbilletten er at tale nedsættende om de korte nyheder online og nyhedskanalerne, selv om alle ser dem. At Føljeton tilbyder at være gratis for dagpengemodtagere gør næppe dem til en stor målgruppe. Det er et politisk statement, der nok kommer til at kræve en hel del kreativ adgangskontrol.
Føljeton, Zetland, Den Korte Avis og andre nichemedier vokser frem som klubhusmedier for dem, der er trætte af mainstream nyheder, mainstream nyhedskriterier og mainstream medier. Dem er der fin plads til, men når den første eufori er overstået og de første indsamlede penge er brugt, kommer de til at leve et svært liv. Det svære er ikke starten (selv om det sikkert føles sådan). Det svære er at få folk til at betale, når det gratis prøveabonnement er overstået, og når abonnementet til fuld pris skal fornys første gang. Vi betaler for det, vi ikke kan undvære. Og der er jo meget, vi godt kan undvære.
Denne artikel bringes også på K-forum: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Kritisk-blik-paa-Zetland-Foeljeton-og-Den-Korte-Avis
Er enig med dig Lisbeth disse klubhus medier, får det svært og årsagen til de får det svært er den samme årsag som de gamle medier stadig slås med at knække koden på, nemlig forretnings modellen..
Forskellen imellem en online abonnements ordning og et klubhus er ikke den store forskel, begge gemmer sig bagved en betalingsmur, forretnings modellen bygger på det samme tankesæt fra den gamle forretnings model, som er bygget på et fysisk produkt, avisen/magasinet, problemet er blot vi er online, og her får folk indhold i ansigtet og ikke i hånden fysisk i form af en avis/magasin, man kan ikke mærke det, kun se det, og det er en stor forskel.
Dette vidner om at begge fløje af medier “nye” og “gamle” ikke har forstået at der er sket en forandring i de nederste rødder indenfor kommunikation, en forandring som er denne samme årsag til at musik branchen blev ramt, da den gik fra fysisk enhed til online enhed, hvilket et den samme udfordring medierne står overfor, har sagt dette i flere år nu, at herefter vil vi se medie og tv branchen blive ramt og politik også fordi, fælles for alle områder er at de har med kommunikation at gøre, det er kommunikationen som har forandret sig, ikke indholdet.
Efter vi alle er kommet online og sociale medier er poppet op, er vi gået fra at tale “til” hinanden, til at tale “med” hinanden, altså er der sket en 180 grader ændring i de nederste rødder indenfor kommunikation, dette er en forandring som er så subtil at man ikke lægger mærke til den med øjnene alene, da den ikke er fysisk, det er ikke en teknologi man kan se og rører ved, men en forandring i luften, som når vejret skifter, for at bruge en metafor.
Bruger indflydelse er nøgleordet fra dags dato, hvis man vil vokse som medie og skabe rødder til at vokse, for ellers taler vi ikke “med” hinanden længere.
Abonnementer er blevet til crowdfunding men crowdfunding uden at give indflydelse og special “Indflydelses” features gør at man er tilbage i den gamle abonnements ordning, for når man betaler for noget som menneske, vil man gerne have noget i hånden, det fik man med avisen, men det får man ikke med klubhus ordningen eller et online avis abonnement, (diverse “PLUS” ordninger aviserne forsøger sig med er heller ikke indflydelse, blot ekstra indhold), man får det kun i hovedet og det gør netop, som du siger, at de får det svært efter hvedebrøds dagene.
Online nyheder skal være tilgængelig for alle i vores tid, ellers er det ikke en nyhed, men et produkt, et klubhus tilbud som du er inde på, en nyhed som er gemt bagved en betalings mur er ikke en nyhed, men et produkt i en butik. Den gik da vi talte “til” hinanden med avisen, for da fik vi produktet, men ikke i dag hvor internet har givet alle frihed til selv at kunne styre deres daglige indhold, og det er denne frihed til at styre indhold som er mediernes udfordring, ikke produktionen af nyheder.
Så fælles for både disse nye klubhus medier og de gamle medier er:
Ingen har lavet deres hjemmearbejde, ingen har forstået den 180 grader forandring der er sket indenfor kommunikation, fordi alle har mest fokus på det fysiske, det teknologiske, ingen ser forandringerne i vores måde at kommunikere på online, og derfor er det stadig god plads for nye medier til at bryde igennem og etablere sig på markedet, for når man lavet sit hjemme arbejde er det meget nemt at se hvordan fundamentet skal bygges.
ps. (Dette svar er redigere for skrivebøffer, kom til at trykke for tidligt før)